THE THIN LINE – Björn Persson (Dansk)

Udstillingen The Thin Line med fotografier af Björn Persson er en blotlægning af en smuk og storslået dyreverden der befinder sig mellem overlevelse og undergang. Afrikas vilde dyr har eksisteret på planeten i mere end 50 millioner år. Menneskerne tog deres første skridt for cirka 200000 år siden. I løbet af denne forholdsvis korte periode har mennesket været årsag til udryddelsen af et stort antal dyrearter. Gennem krybskytter og skovrydning af væsentlige naturområder, ligesom den globale opvarmning truer med at udrydde flere arter.

Björn Persson er en internationalt anerkendt fotograf med flere prestigefulde udmærkelser. Han har i mange år rejst rundt i verden og fotograferet Afrikas truede dyrearter, Antarktis’ forsvindende ismasser og isbjørnenes smeltende leveområder. Björn Perssons medlevende dokumentation af de vilde dyr viser dem i deres naturlige miljøer hvor de har levet i generationer. De nærgående og indfølende fotografier viser vilde dyr og deres stadig mere begrænsede overlevelsesmuligheder.

The Thin Line er en hyldest til verdens udrydningstruede arter, måske de sidste af deres slags. Men fotografierne svælger ikke i fortvivlelsen over denne trussel. I stedet viser de den storslåede skønhed som karakteriserer dyrene, og derigennem maner de til forandringer og engagement. At sikre truede dyrearters overlevelse er et af vores tids vigtigste spørgsmål.

Udstillingen er produceret af Dunkers Kulturhus.

Fick du hjälp av informationen på sidan?