THE THIN LINE – Björn Persson (Dansk)

Udstillingen The Thin Line med fotografier af Björn Persson er en blotlægning af en smuk og storslået dyreverden der befinder sig mellem overlevelse og undergang. Afrikas vilde dyr har eksisteret på planeten i mere end 50 millioner år. Menneskerne tog deres første skridt for cirka 200000 år siden. I løbet af denne forholdsvis korte periode har mennesket været årsag til udryddelsen af et stort antal dyrearter. Gennem krybskytter og skovrydning af væsentlige naturområder, ligesom den globale opvarmning truer med at udrydde flere arter.

Björn Persson er en internationalt anerkendt fotograf med flere prestigefulde udmærkelser. Han har i mange år rejst rundt i verden og fotograferet Afrikas truede dyrearter, Antarktis’ forsvindende ismasser og isbjørnenes smeltende leveområder. Björn Perssons medlevende dokumentation af de vilde dyr viser dem i deres naturlige miljøer hvor de har levet i generationer. De nærgående og indfølende fotografier viser vilde dyr og deres stadig mere begrænsede overlevelsesmuligheder.

The Thin Line er en hyldest til verdens udrydningstruede arter, måske de sidste af deres slags. Men fotografierne svælger ikke i fortvivlelsen over denne trussel. I stedet viser de den storslåede skønhed som karakteriserer dyrene, og derigennem maner de til forandringer og engagement. At sikre truede dyrearters overlevelse er et af vores tids vigtigste spørgsmål.

Udstillingen er produceret af Dunkers Kulturhus.

BESØG UDSTILLINGEN

Vises 25. maj – 20. oktober 2019

Vernissage: 24. maj 18:00-20:00

Hvor? Udstillingshal 1

Entré? Indgår i entré-afgiften

Fri entré med Kulturkortet

KORT OM BJÖRN PERSSON

  • Født 1972 og opvokset i Helsingborg. I dag bosat i Stockholm
  • Uddannet i vildtpleje, har arbejdet imod krybskytteri i Sydafrika
  • Har for nylig udgivet bogen “The Real Owners of the Planet”, en skildring af Afrikas vilde, udrydningstruede dyr
  • Blandt andet repræsenteret på London Natural History Museum
  • Africa Geographics Photographer of the Year 2017
  • Udmærkelser ved Sony World Photography Awards 2016 og 2017
  • Nomineret i kategorien “Verden bedste sorthvide naturfoto” i BBC’s Wildlife Photographer of the Year 2016
  • Medvirkede ved udstillingen Eye on the Tiger i Royal Albert Hall i London 2018

Translate

You can use Google Translate to translate the contents of dunkerskulturhus.se. To do that, select the language you would like to translate into in the list below.
Please bear in mind, since the Google Translate is an automatically generated translation, we do not take any responsibility for errors in the text.

Close